Kan et aktivt liv påvirke din mentale sundhed?

Ja, det kan det faktisk. Autoriseret psykolog Jan Bentzen v. Abelhus psykologcenter forklarer, hvorfor man bør fokusere på mental sundhed, og hvilken positiv påvirkning et aktivt liv har herpå̊.

Hvad er mental sundhed?

Når man er mentalt sund, har man en generel følelse af trivsel. Det betyder at man har mulighed for at udvikle og udfolde sine evner. Det betyder også, at man er i stand til at danne positive sociale relationer til andre mennesker, og at man har en fællesskabsfølelse. Dette gør, at man er i stand til at håndtere de forskellige udfordringer man oplever igennem et liv, og at man grundet en fællesskabsfølelse har lyst til at bidrage positivt til samfundet.

Har du udfordringer med din mentale sundhed, og ønsker du at styrke den, kan det anbefales at tale med en psykolog. Her kan du få nogle helt konkrete værktøjer du kan bruge, som passer til dig og din hverdag. Det kan have store konsekvenser for din livskvalitet, ikke at være mentalt sund. Din mentale sundhed, er også noget der kan blive påvirket af, om du er fysisk aktiv.

Når man taler om mental sundhed, findes der en strategi, som hedder ABC strategien. Denne strategi arbejder man med, når man skal arbejde med mental sundhed på et strategisk plan. ABC står for Act, Belong og Commit. Dette kan omsættes til:


– Gør noget aktivt

– Gør noget sammen med andre

– Gør noget meningsfuldt

Gør noget aktivt
Dette kan både være fysisk, mentalt, spirituelt og socialt. Ved fysisk aktivitet skal kroppen holdes i gang. Det kan være, du sidder på motionscyklen et par gange om ugen, styrketræner med kettlebells og håndvægte, eller måske løber en tur ude i det fri.
For at holde sig spirituelt aktiv kan man eventuelt tage til en gudstjeneste eller man kan tage ud i naturen. Man kan tænke lidt over livets store spørgsmål, og udfordre sine overbevisninger.
Den sociale aktivitet, går ud på at man danner og vedligeholder positive sociale relationer til andre mennesker. Dette kan være relationer til venner, familie som der er dannet en relation til, eller en træningsmakker, som gør træningen mere motiverende og sjovere.
For at holde sig mentalt aktiv kan man forsøge at udfolde sine kreative evner, ved eksempelvis at male, spille musik, løse gåder og andre kreative aktiviteter. Det kan også sagtens være fysisk krævende træning.

Gør noget sammen med andre
B’et i ABC strategien står for ’belong’, som oversat betyder at høre til. Dette handler om, at man får skabt en fællesskabsfølelse og positive relationer til andre mennesker. En fællesskabsfølelse skaber man ved at være en del af et fællesskab, og føle at man faktisk er en del af det fællesskab. Sådan et fællesskab kan både være familie, en gruppe venner, en forening eller en træningsmakker man mødes med og træner sammen med. De sociale relationer vi taler om, er relationer til de mennesker som du har en fællesskabsfølelse med.

Gør noget meningsfuldt
Den sidste del af ABC strategien er C’et som står for ’Commit’. Commit kan man oversætte til forpligte sig eller engagere sig til/i noget. I denne sammenhæng betyder det at man gør noget meningsfuldt. Og hvad betyder det så lige? Det betyder at man gør noget som giver mening for en. Et eksempel kan være at man er en del af en velgørende organisation som har en agenda der ligger dig for hjerte.

Hvad vil det sige at leve et aktivt liv?

Når man levet et aktivt liv, betyder det at man både er fysisk aktiv og mentalt aktiv. Man holder sin krop sund med fysisk aktivitet hvor man eventuelt træner kondition, styrketræner derhjemme, går lange ture eller deltager i sportsaktiviteter. Den fysiske aktivitet er med til at styrke den mentale aktivitet, da der sker en masse gode ting i din hjerne når du dyrker motion. Det der helt basalt sker i hjernen når man dyrker motion, er at hjernen får mere brændstof. Den væske som omkredser hjernen får mere ilt, næring og bliver styrket. Derudover bliver der dannet nye hjerneceller, og hukommelsescenteret i hjernen vokser. Når man træner bliver der frigivet nogle neurotransmittere i hjernen; endorfin, dopamin og serotonin. Endorfin er bedre kendt som det smertestillende hormon der, når det bliver frigivet, giver en lykkefølelse og løfter humøret. Når dopaminer bliver frigivet resulterer de i positive følelser. Disse positive følelser, opfordrer os til at gentage den handling som forsagede det. Det betyder altså at man kan blive afhængig af både endorfiner og dopaminer. Det er derfor man eksempelvis kan blive afhængig af at træne og dyrke motion. Serotonin er, når de bliver frigivet, ansvarlig for ens gode humør. De kan også få dig til at føle dig rolig, og er derfor ret vigtige når vi taler om mental sundhed.  

Hvordan påvirker et aktivt liv, din mentale sundhed?

Lever du et aktivt liv påvirker det din mentale sundhed positivt. A’et i ABC strategien fortæller at man skal gøre noget fysisk aktivt. Fysisk aktivitet er med til at holde din krop sund og er også med til at styrke din mentale sundhed.
Udover at holde sin krop i gang og sund, giver et aktivt liv blandt andet overskud i hverdagen, mere energi, bedre social trivsel og styrker din selvtillid. Fysisk aktivitet kan også hjælpe mod eksempelvis angst og depression. Er man ikke fysisk aktiv, kan man bl.a. risikere at få knogleskørhed. Det kan man, fordi leddene i din krop vil blive stive, hvis de ikke belastes med vægtbærende aktivitet. Vægtbærende aktivitet kan blandt andet være styrketræning med kettlebells eller vægtstænger.

Læs også: De 48 bedste danske blogs om kost og træning

Læs også: Billigt udstyr til hjemmetræning