Vælg den rigtige boksesæk

Når du vælger en boksesæk har både din vægt, styrke og træningsmål indflydelse på valg af vægt og størrelse. I artiklen her vil vi guide dig til valg af den rigtige boksesæk.

Længde på boksesæk

boksetræningLængden på boksesækken afhænger af dine træningsmål, form og hvor meget plads, du har. For langt de fleste er 100 cm det bedste valg. Den fylder ikke for meget og egner sig godt til motionsboksere og nyboksere samt større børn.

En længere boksesæk fylder mere og er i sær god, hvis du også gerne vil sparke, både low- og highkicks. Du får simpelthen flere target zones.

Generelt kan du rette dig efter nedenstående:

  • 76-100 cm til børn.
  • 100 cm til de fleste motionister.
  • 125< cm til de rigtig stærke boksere, og dem der gerne vil både slå og sparke.

Vægt på boksesækken

Jo lettere boksesækken er, desto mere træner du hurtighed, reflekser og præcision. Jo tungere boksesæk, desto mere styrkepræget bliver træningen. En god rettesnor er, at boksesækken bør veje op mod halvdelen af din vægt, hvis du vil træne styrke- og konditonsboksning, hvilket de fleste motionister vil. Er du i meget god form, kan du lægge lidt til og i mindre god form træk nogle kilo fra.

Fleksibel boksesæk – vælg selv vægten

Abilica Flexi boksesæk vælges af mange, da den har en god længde på 100 cm og vejer fra start 22 kg. Det smarte ved bokseækken er, at den har en cylinder med en nylonpose, der kan fyldes med sand, så den kommer op på 40 kg. Dermed passer den til langt de fleste motionister. Er du voksen, kan du træne med de 22 kg, så du har en lidt mere livlig boksesæk, men du kan også vælge at fylde mere i, så boksesækken ikke bevæger sig så meget.

Abilica Flexi bliver også valgt til mange større børn og juniorer, da de kan vokse med sækken, og med 100 cm er den ikke for voldsom.

Boksesækken er konstrueret, så den er lige så god at bokse på, om den vejer 22 eller 40 kg.

82612- 0711

Lang boksesæk til slag og spark

Abilica Punch’n’kick egner sig godt, hvis du vil have en tung boksesæk, hvor du kan slå og sparke. Den er 130 cm lang og vejer 40 kg, så den er lang og tung nok til de fleste slag og spark.

punch n kick

Valg af handske

Vi anbefaler, at du vælger en handske, når du bokser på sandsæk, da det ellers er hårdt for knoerne. Du kan vælge mellem sandsæk- og boksehandsker. Sandsækhandsken er en lidt tyndere handske, som egner sig godt til træning med boksesæk. Skal du derimod bokse mod andre, anbefaler vi boksehandsken, som har en tykkere polstring.

Sandsækhandske

Vælger du en sandsækhandske, skal du gå efter din normale håndstørrelse og vælge fra S-XL. En gennemsnitlig kvinde bruger small, mens den gennemsnitlige mand bruger medium. Sandsækhandsken har en tyndere polstring end boksehandsken. På den måde har du bedre føling med hånden, når du øver teknikker på boksesæk eller -pude. Du kan eventuelt supplere med en boksebandage under handsken for større beskyttelse af knoer.

Boksehandske

Boksehandsken har tykkere polstring, og den måles ofte i oz. (ounces). Når du vælger boksehandske, vælger du efter tykkelsen på handsken dvs. 8, 10, 12, 14 eller 16 oz. Jo større og stærkere du er, desto tungere handske bør du vælge. 8-10 oz. er den vægt, som professionelle bruger i kamp, men egner sig godt til juniorer. 16 oz bruges ofte af nybegyndere. Langt de fleste voksne vælger dog 12-14 oz. Er du letvægtskvinde kan du evt vælge 10-12 oz.

Ophæng af boksesæk

Du kan enten hænge boksesækken op i loftet eller på væggen. Har du en loftsbjælke, er et loftophæng ideelt, så kan du nemlig bevæge dig hele vejen rundt om boksesækken. Er du usikker på, om loftet er stærkt nok, kan du vælge et vægophæng. Når du bokser, trækker boksesækken i ophænget. Derfor skal loftet eller væggen kunne bære boksesækkens vægt og mere til. En fjeder kan tage lidt af trækket. Er du i tvivl, anbefaler vi, at du taler med et byggemarked, som har god forstand på materialer, og kan rådgive præcist ud fra dine behov.