Styrketræning og 7 fordele
Er styrketræning en del af din rutine? Hvis ikke, så overvej det én gang til. Her får du et par stærke facts om styrketræningens fordele.
Øger forbrændingen hele døgnet
Styrketræning øger din muskelmasse, hvilket giver en højere basal forbrænding. Det vil sige, at du forbruger flere kalorier alle timer i døgnet. Men også selve styrketræningspasset øger forbrændingen i flere timer efter.
Øger din styrke, koordination og balance
Styrketræning øger din styrke uanset om det er med frie vægte, i maskiner eller med kropsvægt. Træner du primært med frie vægte eller kropsvægt får du oveni bedre koordination og balance.
Mindsker risikoen for skader
Øget muskelmasse og styrke beskytter dine led, idet musklerne holder leddet stabilt. Sener og ligamenter styrkes og risikoen for overrivninger mindskes.
Former kroppen
Styrketræning former hele kroppen, når muskelmassen øges og fedtprocenten går ned. Så ser man ud til at være blevet ”strammet op”. Da punktslankning ikke fungerer, så er styrketræning det bedste alternativ. Du kan ikke træne dig til en smal talje med mavebøjninger alene. Men har du en fx. lille numse ift. overkroppen, kan du faktisk træne numsens muskler større og dermed opnå mere symmetri overall.
Giver flottere holdning
En stærk kernemuskulatur, stærke ballemuskler og en stærk ryg giver en flot holdning. Og som bonus får den flotte holdning dig til at se slankere ud og kan fjerne gener som spændingshovedpine og ondt i lænden.
Øger selvværdet
Det er fedt at være stærk og se stærk ud!
Er godt for alle uanset alder, køn og form
Styrketræning er ikke kun for mænd. Alle har gavn af at blive stærkere. Det handler om at tage udgangspunkt i dit eget niveau og ambitioner.
Her finder du 3 træningsprogrammer til at slankende styrketræning, hvis du gerne vil tabe dig. Her finder du 4 skarpe programmer til at øge muskelmassen.