Der er ikke et endegyldigt svar til dette spørgsmål, da det kommer meget an på grundform, kropsvægt og træningstid til rådighed. Men lad os kigge nærmere på de to typer af cardio-fitness.
Ofte hænger det sådan sammen, at man kan stå på en crosstrainer i længere tid, end man kan løbe. Og den længere træningstid på crosstraineren kan føre til et højere samlet kcal-forbrug. Især for utrænede kan træning på crosstraineren være nemmere at gå til end løb.
Løb er også hårdt for leddene, da du lander ned med flere gang din egen kropsvægt, hver gang foden sættes i jorden. Så vil du gerne træne meget på ugebasis, er crosstraineren et mere skånsomt valg. Er du overvægtig, så er crosstraineren god at træne på, indtil du har opnået et vægttab og er nærmere en sund kropsvægt.
Løb er meget energikrævende, og du forbrænder næsten flere kcal ved løb end ved nogen anden cardio-fitness, hvis man sammenligner direkte. Men det er muligt at træne effektivt på en crosstrainer og opnå ligeså gode vægttabsresultater som ved løb. Bruger du pulsen eller en intensitetsskala baseret dit åndedræt til at fastsætte en god træningsintensitet, så er en crosstrainer rigtig god cardio-træning til vægttab.
Brug din tid på crosstraineren fornuftigt og oplev flere forbrændte kcal både under og efter træning og dermed et større vægttab.
Vil du hellere snøre løbeskoene og løbe en tur udenfor eller på løbebåndet, så kan du bruge de samme seks tips og opnå et vægttab.
Tilmeld dig for eksklusiv adgang til salg og inspiration fra vores brands